Ferie-vejret

Find vejret på dit feriemål

Vejret på Malta – tør og varm sommer

Middelhavsøen Malta er kendt for varme somre og badeferier på Dansk Folkeferies resort. Malta har også generelt set et vejr, der leverer tørhed og varme om sommeren.

I Juli og August er den gennemsnitlige dagtemperatur på mere end 31 grader, mens Juni og September også er brandvarme måneder med temperaturer om dagen på 28 grader.

Tager man til Malta sidst på sommeren, vil man se en ø, der ser helt brun og afsvedet ud efter en varm sommer uden nedbør. En konsekvens af, at malteserne i gennemsnit får 10 mm regn i alt i juni, juli og august tilsammen – heraf ofte intet i juli måned.

(Det samme vejr gælder også Maltas søster-ø Gozo. Der bliver sommeren lige så varm og tør og man skal regne med den samme temperatur).

Det betyder, at man på en typisk badeferie til øen ikke behøver bekymre sig om at pakke hverken overtøj, paraplyer eller regntøj. I stedet skal man huske solcreme og noget let tøj, så man kan modstå solens bagende stråler. Hvis man vil gøre som en typisk malteser og gå på lange promenadeture om aftenen, kan man måske overveje at pakke en sommerjakke af den letteste slags til turen.