Ferie-vejret

Find vejret på dit feriemål

Vejret i Grækenland

Grækenland består i turistøjne først og fremmest af et væld af mindre øer med flotte badestrande og et vejr, der byder på varme og tørvejr hele sommeren.

Vejret i det græske øhav

Vejret på disse øer vil typisk have gennemsnitstemperaturer på over 30 grader i juli og august, mens juni og september byder på temperaturer i omegnen af 28 grader.

På langt de fleste af øerne falder der stort set ikke regn i de fire sommermåneder, som de har. Til gengæld tager vejrguderne revanche om vinteren, hvor de har massive nedbørsmængder på op til tre-fire gange de danske mængder. Det er altså ikke steder, man skal tage hen på vinterferie, hvis man vil have sol, varme og badestrande.

Vejret i Athen

Athen ligger i mere landfaste omgivelser, og har derfor lidt mindre stabilt vejr end på øerne. Lidt højere temperaturer om sommeren og lidt lavere om vinteren, hvor det lune vand og kystklima giver en mere stabil temperatur i det græske øhav.

Hen ad vejen vil vi tilføje specifikke artikler om de mange destinationer i Grækenland, så følg med her. Alt fra øerne til Athen.