Bornholm er en chartersucces
Lidt overraskende har den lille lufthavn på Bornholm ganske stor succes som afrejsemål for charterturister.
De to charterselskaber Spies og Nazar oplever god belægning på deres fly med afgang fra lufthavnen i Rønne til det varmere vejr sydpå.
Bornholmerne kan rejse afsted til destinationer som Antalya og Mallorca. Og i år har flyene sydpå været noget i retning af to-tredjedele fyldt. Så der er mange bornholmere, der er vendt solbrændte tilbage til solskinsøen i år.
